
RINGSTED: Aftalen giver skolerne 13 mio. kr. mere om året fremover, og i 2012 skal der bruges 27 millioner kroner på at forbedre skolernes bygninger og IT. Pengene kommer blandt andet ved at lukke mindre skoler i Kværkeby, Vetterslev-Høm og Allindelille. Aftalen skal nu i høring.
- Vi er utrolig stolte af den nye skoleaftale, fordi den skaber økonomien til et markant fagligt løft af folkeskolerne i Ringsted Kommune. Med denne aftale har vi taget et meget stort skridt i den rigtige retning for at give kommunens børn den bedst mulige ballast til at møde fremtidens videnssamfund, siger Sadik Topcu (S), der er børne- og undervisningsudvalgsformand.
Baggrunden for aftalen er, at byrådet har vedtaget en vision om, at børn og unge i Ringsted Kommune skal have en solid uddannelsesmæssig ballast, der giver en naturlig lyst til at lære resten af livet.
Ny overbygningsskole
Samtidig har det været et klart mål for den nye skolestruktur, at den skal hjælpe flere elever fra folkeskolerne videre i en ungdomsuddannelse. Det er bl.a. baggrunden for, at der med aftalen om fremtidens skolestruktur oprettes en ny overbygningsskole for elever i 7.-9. klasse midt i campus-området med teknisk skole, handelsskolen og gymnasiet.
Det har dog også været vigtigt, at der er forskellige valgmuligheder for børn og forældre i Ringsted Kommune, så med 0. til 9. klasse på en ny sammenlagt skole i Benløse/Asgård og Vigersted Skole vil det også været muligt at vælge en skole, der går hele vejen fra 0.-9. klasse.
- Vi mener, at den nye plan for folkeskolerne har den helt rigtige balance mellem faglighed og frihed. Vi investerer massivt i både indhold og rammer på skolerne, og vi giver fortsat forældre og børn gode muligheder for at vælge den skole, som passer dem, siger Sadik Topcu.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.