
- Vi plejer at have fuldt hus især hen over sommeren, hvor pigerne bliver nervøse, når familien planlægger en rejse til forældrenes oprindelsesland. Men selvom vi har haft lige så mange henvendelser fra kommunerne, som vi plejer at få, så har vi i år kun fået henvist en enkelt pige. Og så kan økonomien ikke hænge sammen længere, forklarer psykolog Inge Loua, leder af Kastaniehuset, som af hensyn til pigernes sikkerhed har hemmelig adresse.
Bostedet har plads til otte piger og har siden 2004 åbnet dørene for i alt 40 piger. I år er det dog kun blevet til én.
Intet tyder dog på, at kommunerne selv er blevet i stand til at hjælpe pigerne. Kun hver tredje kommune har en egen institution, hvor de anbringer disse piger, eller en aftale med et bosted i en anden kommune om at hjælpe ofre for de æresrelaterede konflikter, viste en undersøgelse fra Servicestyrelsen i juni.
Kommunerne skal betale fuld pris - omkring 66.000 kroner pr. måned - for en plads på bostedet, mens de kan nøjes med omkring det halve for en plads på et kvindekrisecenter eller en tredjedel for en plads i familiepleje.
- Men jeg vil bestemt ikke afvise, at økonomiske hensyn er forklaringen. 66.000 kroner er mange penge, og vi er i kommunerne nødt til at vurdere prisen i forhold til, hvad vi får ud af opholdet. Det er vi forpligtet til, og samtidig er det nødvendigt, fordi hele det her område er underfinansieret, siger Ole Pass, formand for landets socialchefer.
Integrationsministeren vil nu have undersøgt, hvorfor kommunerne ikke bruger bostedet.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.