Bortvist musikskoleleder frifundet for underslæb

KORT NYT16. MAJ 2022 14.28

SLAGELSE: En enig domsmandsret har frikendt den tidligere leder af Slagelse Musikskole, Berit Paludan, for samtlige anklager om underslæb for i alt 62.000 kroner, skriver sn.dk

Hun blev bortvist som leder af Slagelse Musikskole i oktober 2018, efter hun havde opkrævet honorarer for i alt 62.000 kroner. Penge, som blev overført til hendes egen konto.

Hun har både i avisen og i retten forklaret, at de penge ikke havde noget at gøre med musikskolen, hvis målgruppe er børn og unge op til 25 år. Det var derimod betaling for kurser og ydelser for voksne, hun havde tilbudt i sin fritid. Alligevel valgte hun at tilbagebetale pengene, men det fik ikke kommunen til at ændre mening.

ka