
ESBJERG: Der bliver ingen retssag mod den afskedigede og politianmeldte leder af spillestedet Tobakken, Jan Mols. Anklagemyndigheden har meddelt ham, at der ikke er grundlag for at rejse tiltale mod ham for mandatsvig, oplyser han selv til JydskeVestkysten.
Jan Mols kalder det selv en frifindelse, anklagemyndigheden kalder det at det "ikke kan bevises, at du har haft det fornødne forsæt til at opnå en uberettiget berigelse og derved påføre Tobakken et tab", hedder det ifølge JydskeVestkysteni et brev til ham fra Rigspolitiet.
Jan Mols vil nu sammen med sin advokat overveje et erstatningskrav mod den daværende Tobakken-bestyrelse, der først fyrede ham, og siden bortviste og politianmeldte ham.
Det skete efter at den daværende bestyrelse for et års tid siden bad Esbjerg Kommune garantere for en kassekredit på tre mio. kr. for at forhindre en truende konkurs. En økonomisk gennemgang i den forbindelse resulterede i en mistanke om uregelmæssigheder, og derfra rullede sagen, først med en frittistilling og nogle uger senere med en bortvisning og politianmeldelse på mistanke om, at Jan Mols havde ladet Tobakken afholde private udgifter. Den mistanke som altså ifølge anklagemyndigheden ikke kan bevises.
Spillestedet Tobakken indgav selv konkursbegæring i foråret, efter at Esbjerg Kommune havde afslået et tilskud på 5,8 mio. kr. til at sikre driften i 2023. Opgaven med at etablere et nyt spillested er sendt i udbud.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.