dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Bortvist byrådsmedlem nu også politianmeldt

KORT NYT
1. JUN 2015 6.33

ESBJERG: Byrådsmedlem Kurt Jakobsen (V) er blevet meldt til politiet på mistanke om et strafbart forhold, skriver jv.dk. Politianmeldelsen kommer fra Kurt Jakobsens tidligere arbejdsgiver Naturstyrelsen Vadehavet, hvor han var projektleder og geolog, indtil han i februar blev bortvist.

Ifølge jv.dk hænger både bortvisningen og politianmeldelsen sammen med det private anpartsselskab Balders Kilde, som Kurt Jakobsen oprettede i 2013 sammen med en anden person. Kurt Jakobsen selv siger til TV Syd, at hans faglige organisation har bedt ham om ikke at kommentere sagen. Han tilføjer dog, at politianmeldelsen kommer helt bag på ham:

- Hverken politiet eller min arbejdsgiver vil fortælle mig, hvad politianmeldelsen går ud på. Så jeg aner faktisk ikke, om den hænger sammen med Balders Kilde. Det her er meget ubehageligt, synes jeg.

Bortvisningssagen verserer i det fagretlige system, hvor Kurt Jakobsens fagforbund har indbragt en sag om uberettiget bortvisning for en faglig voldgift. Naturstyrelsen Vadehavet afslår at kommentere på en personalesag, men politiet bekræfter at have modtaget anmeldelsen.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/bortvist-byraadsmedlem-nu-ogsaa-politianmeldt

GDPR