Det er ikke kun i regionerne, at sundhedspersonalet er hårdt presset – og derfor bør Folketingets vinterhjælpepakke favne bredere.
Sådan lyder kritikken fra flere borgmestre efter det står klart, at kommunerne hverken er nævnt eller får tildelt penge til at løse sundhedsudfordringerne i den stort opslåede vinterhjælpepakke, der tilfører sundhedsvæsenet en kapitalindsprøjtning på én milliard kroner som en del af finansloven for 2022. Det skriver TV2 Lorry.
I kommunerne løses der også mange sundhedsopgaver, og manglen på sygeplejersker og sosu-personale rammer også her, påpeger de.
- Det bliver et ulige i sundhedsvæsen, når regionerne får penge, mens vi hverken får penge eller anerkendelse for de opgaver i sundhedsvæsenet, som vi står med, siger borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær (K) til tv-stationen.
Frygter ulige konkurrence
Kommunerne oplever i stigende grad komplekse opgaver inden for sundhedsvæsenet, og derfor ser hun gerne, at vinterhjælpepakken også tog hensyn til kommunerne. Holdningen deles af flere af hendes borgmesterkollegaer.
- Når man laver en coronahjælpepakke til sundhedsvæsenet, burde kommunerne også have været en del af den. Sundhedsvæsenet er jo mere end regionerne, og man kunne have delt den eksisterende pakke med kommunerne forholdsmæssigt, siger borgmester i Halsnæs Steffen Jensen (S).
Det samme mener borgmester i Allerød Karsten Längerich (V).
- Medarbejderne i regionerne har haft rigtig travlt, men det har frontpersonalet i kommunerne altså i den grad også, siger han.
Borgmestrene frygter, at vinterhjælpepakken vil skabe en ulige konkurrence om sundhedspersonalet.
- Det er det samme personale, vi konkurrerer om med regionerne, siger borgmester i Lyngby-Taarbæk Sofia Osmani (K).
Wammen: kommuner har fået hjælp
TV2 Lorry har mandag spurgt finansminister Nicolai Wammen (S) om, hvorfor sundhedspersonalet i kommunerne ikke er blevet tilgodeset med vinterhjælpepakken, og om kommunerne også kan se frem til økonomisk hjælp.
Finansministeren har ikke ønsket at stille op til interview, men har i stedet svaret gennem en mail, hvor han pointerer, at kommunerne allerede har fået ekstra økonomisk hjælp med ordningen om kompensation, såfremt en kommune har merudgifter i forbindelse med corona.
Det er for eksempel udgifter til værnemidler og ekstra rengøring, som man på den måde kan blive refunderet, uden at der skal røres ved sundhedspersonalets lønkroner.
"Kommunerne har påtaget sig et stort ansvar. Derfor har vi allerede sikret, at vi holder hånden under kommunerne og deres nettomerudgifter til covid-19. Det har vi gjort i 2020, 2021 og vi vil også gøre det i 2022", skriver Nicolai Wammen.
"Når vi sætter en ekstraordinær milliard af til regionerne, så er det for at give et rygstød til at få et presset sygehusvæsen igennem en vinter, der kan blive ekstraordinært svær, blandt andet på grund af covid-19 og udskudte behandlinger. Ingen ved præcist, hvordan epidemien udvikler sig, og hvordan vintersæsonen bliver – men jo bedre, vi står rustet, jo bedre kommer vi også igennem", skriver han.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
