dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Borgmestre genkender ikke Støjberg-kritik af energiparkerne

Forkert retorik, når Støjberg hævder, at energiparker er presset igennem af regeringen, lyder det fra en af de nordjyske borgmestre.

Under Danmarksdemokraternes landsmøde i oktober lancerede formand Inger Støjberg et forslag om stop for regeringens foreslåede energiparker, hvor 24 ud af 26 hidtil er udset til at skulle opføres i jylland. Ifølge Støjberg er parkerne en ambition fra politikere i København, som bliver trukket ned over lokalbefolkningen.

Det er dog en kritik, som borgmestrene i fire jyske kommuner, som har budt ind med områder til energiparkerne ikke kan genkende kritikken. Den melding kommer nu fra de to nordjyske borgmestre, Per Bach Lauersen (V) og Mogens Gade (V), der er borgmestre i hhv. Vesthimmerland og Jammerbugt Kommuner, skriver TV2 Nord.

- Retorikken er helt forkert, når Inger Støjberg hævder, at det her er presset igennem af regeringen. Det her er vokset op ude i kommunerne. Der er ingen, som har ringet til os i Jammerbugt Kommune og sagt, 'nu skal I lave to energiparker', lyder det fra Mogens Gade.

Inger Støjberg selv fastholder sin kritik af energiparkerne og havde torsdag kaldt hele to ministre i samråd om sagen. Der vil ifølge hende være folk i landdistrikterne, som pludseligt ikke kan sælge deres huse, og som må erkende, at alt det, de flyttede ud på landet for, pludseligt er væk. 

lgn

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/borgmestre-genkender-ikke-stoejberg-kritik-af-energiparkerne

GDPR