HELSINGØR: Danmarks Tekniske Museum har i mere end 50 år haft adresse i Helsingør og modtager en mio. kr. årligt i kommunal driftsstøtte. Alligevel var Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K), ikke informeret, da avisen Politiken onsdag kunne offentliggøre en artikel om, at Danmarks Tekniske Museum i samarbejde med By & Havn, Københavns Kommune og Dansk Industri snart går i gang med at undersøge mulighederne for, at museet kan flytte ind i det historiske kraftværk, Svanemølleværket, i Københavns Nordhavn. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Jeg har godt nok fået at vide, at de - forgæves - havde forsøgt at ringe til mig på kontoret i løbet af dagen. Men jeg synes godt, de kunne have informeret os tidligere. For det er jo næppe en plan, som er opstået de sidste par dage, siger Benedikte Kiær til Frederiksborg Amts Avis.
Hun undrer sig også over, at museets bestyrelse samtidig endnu ikke har svaret på et brev fra kommunen i november om nye muligheder for at opføre et nyt museum i og omkring værftshallerne bag Kulturværftet. Museumsdirektør Jesper Buris Larsen bekræfter, at projektet omkring Svanemølleværket har været undervejs nogle måneder, men 'vi har simpelthen ikke kunne fortælle om planerne, da det involverede private virksomheder som Ørsted, der ejer Svanemølleværket', siger han.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.