AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Borgmester ser sig inhabil inden stor kolonihaveafstemning

KORT NYT
26. JAN 2026 9.41

KØBENHAVN: Mandag aften skal teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune tage stilling til, om den omdiskuterede Haveforeningen Kalvebod skal have lov til helårsbeboelse, hvilket vil gøre kolonihaveejerne til boligmillionærer. Men beslutningen skal med høj sandsynlig træffes uden teknik- og miljøborgmesteren, skriver Politiken.

Fagborgmester Line Barfod (EL) har en nær venskabsrelation til en person, der har brugsret til et lod i Haveforeningen Kalvebod, og derfor har hun gjort forvaltningen opmærksom på sin mulige inhabilitet, oplyser teknik- og miljøforvaltningen. Forvaltningen har vurderet sig enig og noteret, at borgmesteren kan erklæres inhabil.

- Jeg tager forvaltningens vurdering af min habilitet til efterretning, og derfor forventer jeg at blive erklæret inhabil i behandlingen af Hf Kalvebod. For mig er det vigtigt, at alt går rigtigt for sig, og derfor er min forventning, at jeg ikke deltager i behandlingen af sagen, siger Line Barfod til avisen.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/borgmester-ser-sig-inhabil-inden-stor-kolonihaveafstemning

GDPR