ROSKILDE: I en ny stor undersøgelse fra Dansk Industri ligger Roskilde lavt med hensyn til erhvervsklima. Det er især virksomhedernes opfattelse af kommunen, der halter. Nu vil borgmesteren mødes med kritikerne.
Roskilde scorer en samlet plads som nummer 85 ud af 96 kommuner i en ny undersøgelse fra Dansk Industri af det lokale erhvervsklima i 2010. Undersøgelsen sammenligner en lang række faktorer, der har betydning for erhvervslivet, på tværs af kommunerne.
- Det er ikke en placering, vi kan være tilfredse med. Vi har taget forskellige skridt til at styrke forholdet mellem kommunen og erhvervslivet, bl.a. faste halvårlige møder. Vi har også gennem kommunens erhvervschef og direktøren for Udviklingshuset Sjælland en dialog med det lokale erhvervsliv. Og vi arbejder på de indre linjer i kommunen på at sikre en god erhvervsservice. Men jeg kan jo konstatere, at de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, ikke opfatter kommunen som specielt erhvervsvenlig, siger borgmester Poul Lindor Nielsen (S).
Derfor vil han nu gerne mødes ansigt til ansigt med Dansk Industri og de virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen i Roskideområdet, for at høre, hvor de mener, skoen trykker.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.