dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksocial
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Borgmester dropper støtte til letbanestrækning i Aarhus

KORT NYT1. SEP 2021 11.41
TEMA: Budget 2022

AARHUS: Opbakningen til en strækning af Aarhus' letbane til den nye bydel Aarhus Ø vakler. Således foreslår borgmester Jacob Bundsgaard (S) i sit oplæg til de kommende års budget at droppe planerne om en letbanestrækning til Aarhus Ø. Det skriver Århus Stiftstidende.

Årsagen til Bundsgaards planer om at droppe strækningen skal findes i trafikale problemer i et kryds, som frygtes at blive værre ved at lægge endnu en letbanerute i krydset. Borgmesterens planer om at droppe letbanestrækningen skal vedtages i byrådet, men ifølge avisen er der bred opbakning i byrådet til at droppe letbanen.

Hvis letbanestrækningen droppes, vil de 100 mio. kr., som kommunen har afsat til projektet, blive frigivet. Derudover forventer kommunen at opnå en yderligere gevinst på 50 mio. kr. i bedre fortjeneste på grundsalg i området. Jacob Bundsgaard forestiller sig, at nogle af de sparede midler kan bruges til at lave flere grønne områder på Aarhus Ø. 

amp