SILKEBORG: Fredag kom det frem, at møbelfabrikken Tvilum-Scanbirk, der har afdelinger i Fårvang og Kjellerup, er gået konkurs. I alt 700 medarbejdere blev sendt hjem fredag morgen og har fået besked på, at de får mere at vide om deres fremtid på mandag. Møbelfabrikken, der fremstiller saml-selv-møbler, er den største produktionsvirksomhed i Silkeborg Kommune. Derfor vækker fredagens nyhed ærgrelse på borgmesterkontoret.
-Jeg blev ked af det, jeg blev ærgerlig, jeg tænkte, at det her er en sort fredag for Silkeborg Kommune, siger Steen Vindum (V), der er borgmester i Silkeborg Kommune, til TV2 Østjylland. Han håber nu, at man får skabt en løsning for Tvilum-Scanbirk, så der stadig kan produceres møbler i Fårvang og Kjellerup.
- Det er rigtig skidt, når en virksomhed af den her størrelse i vores kommune lukker ned. Skal man virkelig lukke, så er det ikke det dårligste tidspunkt. Lige nu mangler vi arbejdskraft i Silkeborg. Men lige nu så synes jeg, man skal håbe på, at virksomheden her, får skabt en rekonstruktion, og får skabt en mulighed for at komme videre, siger Steen Vindum til TV2 Østjylland.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.