KØBENHAVN: Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), og det konservative medlem af Borgerrepræsentationen, Jakob Næsager, har krævet en uvildig undersøgelse af sagen, hvor en 14-årig pige faldt ned fra Dronning Louises Bro og blev lam. Men det afviser teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) nu.
- Det er uklart for mig, hvad den uvildige undersøgelse skal bestå af. På det grundlag kan jeg ikke tage stilling til kravet om undersøgelsen, siger Ayfer Baykal i en udtalelse, ifølge Jyllands-Posten.
Københavns Kommune fastholder, at man ikke har svigtet tilsynspligten med gelænderet, og derfor vil man heller ikke udbetale erstatning til den 14-årige pige.
lcl