STEVNS: 3,5 kilometer ret ud for verdensarven Stevns Klint har European Energy planer om at bygge op til 300 meter høje vindmøller, skriver Sjællanske medier.
Planerne skulle fremgå af den ansøgning, som den danske virksomhed har afleveret i Energistyrelsen i slutningen af sidste uge. Sjællandske Medier, herunder Dagbladet og Sn.dk, har set ansøgningen, hvor virksomheden søger om at starte en forundersøgelse af projektet.
En realisering bliver i følge borgmester i Stevns Kommune, Henning Urban Dam (S) ikke uden kamp, og han ønsker ifølge medierne at sende et tydeligt signal
- Det er jo den omvendte vej og svært at starte en konstruktiv dialog, når de sender en ansøgning, inden de har taget kontakt til Stevns Kommune. Hvis man tænker tilbage på Aflandshage, så er der et ret stort flertal i kommunalbestyrelsen, som ikke går ind for kystnære vindmøller, siger han til Dagbladet.
Borgmesteren mener, at han har et flertal i kommunalbestyrelsen bag sig, når han konstaterer, at kommunen ikke kan godkende så store vindmøller tæt på verdensarven Stevns Klint.
- Jeg vil derfor godt sende et klart signal, at vi kan ikke leve med deres projekt, konkluderer han.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.