Umiddelbart ser vi ikke ét centralt statscenter som den ultimative bedste løsning for borgernes tilgængelighed. Her er centraliseringen af SKAT for tre år siden måske det bedste skrækeksempel.
I stedet vil vi anbefale, at borgerservicecentrene gøres til den reelle primære indgang for borgerne til hele det offentlige for personlige, telefoniske, skriftlige og digitale henvendelser. Det kan ske ved at gøre Borgerservicecentrene til omdrejningspunktet for den fælles offentlige borgerbetjening på hele det administrative område for både staten og kommunerne. I dag findes samtidig omkring 5.000 kommunale borgerservicemedarbejdere, der har unikke kompetencer på at yde borgerservice.
Naturligvis er finansministerens centrale fokus rettet på økonomien, men det er vigtigt, at vi fastholder borgernes nærhed og tilgængelig til det offentlige som værende mindst lige så væsentligt.
Borgerservice Danmark, der er en landsdækkende forening for ledere og chefer af de kommunale borgerservicecentre, har gennem mange år peget på mulige forslag til at ændre lovgivningen, så den ville blive mere smidig og enkel at administrere efter på flere af de områder, som finansministeren nu nævner som mulige centraliseringsområder.
Bl.a. anbefaler vi, at der kan betjenes på tværs af de nuværende kommunegrænser. Det har været en stor succes med bl.a. pas- og kørekortopgaven, da de overgik til kommunerne pr. 1. januar 2007 – og det kan blive en succes med andre opgaver.
Naturligvis vil det kræve, at kommunerne ser anderledes på de geografiske placeringer af borgerservicecentrene. Vi forestiller os, at der i løbet af tre-fem år er omkring 70-100 borgerservicecentre på landsplan, som indgangen til hele det offentlige Danmark.
Samtidig kræver det en større og mere målrettet indsats for udvikling af intelligente digitale borgervenlige selvbetjeningsløsninger – og her forventer jeg, at bl.a. KL’s overskud fra salget af KMD kan hjælpe kommunerne til at øge tempoet mærkbart for at nå hurtigt i mål med borgervenlige selvbetjeningsløsninger, hvorved effektiviteten vil øges kraftigt i kommunalt regi.
Vi synes, at finansministeren sammen med kommunerne snarest muligt skal blive enige om et fælles billede af Fremtidens Borgerservice, som borgernes indgang til det offentlige Danmark – og gerne med effektivisering til følge.
Formand for Borgerservice Danmark og borgerservicechef i Silkeborg Kommune, Carsten Jensen
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.