AALBORG: På Hovedbiblioteket i Aalborg hos Borgerservice kan borgere, efter tidsbestilling, få hjælp til at overgå fra NemId til det nye MitId, oplyser kommunen. Der bliver sat seks ekspeditonspladser af til at hjælpe, fordi efterspørgslen er stigende, siger kontorchef i Borgerservice i Aalborg, Dorthe Jespergaard. Den kommer fra borgere, der ikke som de fleste klarer overgangen selv. Det vil primært sige folk uden en nyere smartphone eller uden gyldigt pas.
- Sikkerhedsprocedurerne til til MitID er omfattende, hvilket gør, at der er mange, der har brug for en hånd til at komme godt igennem dem. Det giver en mere sikker løsning i fremtiden, men den praktiske overgang er tidskrævende, så derfor tilbuder vi nu den her udvidede kapacitet, siger Dorthe Jespergaard.
Man kan først bestille tid til hjælp, når der er besked fra ens pengeinstitut. MitID er det kommende bevis for hvem, man er, når man logger ind og fx. underskriver digitalt. 5,3 millioner her i landet skal overgå fra NemId til MitID - heraf omkring 185.500 borgere i Aalborg, og Borgerservice forventer besøg af mellem 30-35.000 af dem.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.