
HOLBÆK: Gennem flere år gjorde Holbæk Kommune sig skyldig i en systematisk fejl, når borgere skulle have beregnet, hvor meget boligstøtte, de er berettiget til. Da fejlen i februar blev afsløret af Boligselskabernes Landsforenings blad, Beboeren, blev det anslået, at det drejede sig om mindst 1.000 borgere.
Nu er kommunen færdig med at gennemgå ca. 1.800 sager, og resultatet er, at borgerne skal have efterbetalt i alt 5,7 millioner kroner.
Fejlberegningen er opstået, fordi kommunen ikke har taget hensyn til, at lejere og andelshavere, der særskilt betaler for varme, skal have dette med i beregningsgrundlaget for boligstøtten. Hver enkelt skal så have beregnet, hvor meget der er udbetalt for lidt i boligstøtte. Derfra skal så trækkes, hvad den enkelte måtte have fået for meget i varmetillæg.
Kommune er i gang med at skrive breve til berørte de borgere, og indberette beløbene så de kan komme til udbetaling 1. august 2011 eller senest 1. september 2011.
Af den samlede regning på fejludbetalingerne hænger Holbæk på de 1,6 millioner, mens resten refunderes fra staten. Men dertil kommer kommunens udgifter til den resourcekrævende gennemgang og ny beregning af de 1.800 sager.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.