DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger

Borgerdrevne projekter tildelt 1,2 mio. kr. til mere biodiversitet

KORT NYT17. JUN 2021 14.46

KØBENHAVN: 24 borgerdrevne projekter, der skal skabe mere biodiversitet i København, er tilsammen blevet tildelt 1,2 mio. kr. af kommunen. Projekterne er blevet udvalgt blandt 100 ansøgere i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Det skriver Københavns Kommune.

15 af projekterne handler om at skabe mere grønt og øge biodiversiteten i bestemte områder af byen. De resterende projekter handler om undervisning og vidensopbygning, ynglesteder for fugle og fisk og brug af byens tage til grønne tiltag. Projekterne tæller bl.a. en forbedring af vandmiljøet ved Kalvebod Bølge og at sikre ynglesteder for mursejlere på flere af byens skoler.

De tildelte midler kommer fra kommunens biodiversitetspulje, der blev oprettet som led i kommunens samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening om at udarbejde en biodiversitetsstrategi. Projekterne er fordelt ud over hele byen og er blevet tildelt beløb mellem 3.000 og 210.000 kr., de fleste mellem 30.000 og 90.000 kr.

mh