AARHUS: Den tilbagevendende skrivekonkurrence "500 Words" skabt af den britiske radiostation BBC - og omdøbt af Aarhus Kommunes Biblioteker til "500 ord" - er slut for i år, og de to vindere blev afsløret torsdag for deres historier skrevet under overskriften "Fremtid". Det skete i forbindelse med den internationale børnelitteraturfestival Albus på biblioteks- og kulturhuset Dokk1 i Aarhus.
- Det er vigtigt, at børn har en stemme i vores samfund, og at vi voksne lytter til den. Samtidig er historierne med til, at børn og unge bliver klogere på hinanden. Derfor er det vigtigt, at så mange børn som muligt deltager i 500 ord, sagde rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R), da årets konkurrence blev udskrevet.
I alt 875 børn og unge leverede historier på max 500 ord, der viste, at de i høj grad interesserer sig for, hvad der foregår i verden. Langt de fleste historier handler om de helt store globale spørgsmål: klima, kunstig intelligens, krig - men hendigvis også rummende håb for fremtiden, oplyser Aarhus Bibliotekerne.
Præmierne til de to vindere er enten i form af et ophold på Brønderslev Forfatterskole i 2024 eller en udgivelse som illustreret bog på forlaget Albert.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.