dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Børn akut flyttet: Kan først vende tilbage om tre år

Der kan gå op til tre år, før der er fundet en permanent plan for børnene på daginstitutionen Toftegården.
7. JAN 2025 14.40

RANDERS: Der skal findes en permanent løsning for børnene på daginstitutionen Toftegården i Assentoft ved Randers.

Siden november har 94 børn ikke kunnet komme i deres normale vuggestue og børnehave, efter et tilsyn afslørede, at flere af bygningerne ikke er i forsvarlig stand.

Forældrene til de mange børn har siden skullet væbne sig med tålmodighed.

Tirsdag skal børne- og familieudvalget i Randers Kommune behandle to bud på midlertidige løsninger, der kommer til at danne ramme om børnenes hverdag i op til tre år.

Dyre løsninger 

Politikerne kan vælge at opstille en midlertidig pavillon på Toftegårdens matrikel. Den løsning kan tage op til seks måneder at have klar, og den vil koste op til 9,9 millioner kroner over den tre-årige periode.

Det andet forslag på dagsordenen er en ombygning af Assentoftskolen. Det vil kræve, at der inddrages flere lokaler på Assentoftskolen og kan derfor betyde, at der kan komme lokalemæssige udfordringer for skolen.

Den løsning koster 12,1 millioner kroner over tre år.

Senere skal det besluttes, hvad der skal ske med daginstitutionen permanent.

Mogens Nyholm (RV), der er formand for børn- og familieudvalget i Randers Kommune, mener også, at situationen skal løses hurtigst muligt, men der findes ingen nemme løsninger.

- Der ligger forskellige scenarier for, hvordan vi gør det her. Ét er at bygge nyt, og hvis der skal laves en ny institution, kan det tage op til tre år, og det er nok worst case-scenariet med de op til tre år, men vi taler i hvert fald om år, siger Mogens Nyholm.

Det bliver besluttet på et møde tirsdag eftermiddag. hvad udfaldet bliver, og hvor børnene skal placeres midlertidigt.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/boern-akut-flyttet-kan-foerst-vende-tilbage-om-tre-aar

GDPR