dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Tidligere fødevareminister Henrik Høegh (V) var spidskandidat ved KV17, men ikke til KV21 og stiller ikke op til byrådet længere.
Jeppe Michael Jensen, Ritzau Scanpix

Blot én fra V-byrådsgruppe genopstiller

KV21-nyheder fra Venstre i Lejre og Lolland, der begge steder siger farvel til tidligere spidskandidater, og Lemvig, hvor V nu opstiller en tidligere LA-spids.
15. JUN 2021 13.50

I byrådet i Lolland Kommune har Venstre i denne periode fem ud af 25 pladser i byrådet. Ifølge Lolland-Falsters Folketidende dropper hele fire ud af de fem at fortsætte efter denne periode, blandt andre tidligere fødevareminister Henrik Høegh, der var V-spids ved KV17, hvor Holger Schou Rasmussen (S) vandt og kunne gå ind i sin anden borgmesterperiode.

Spidskandidat Tine Vinther Clausen er således den eneste, der går igen på en ny opstillingsliste i V med ti navne, som partiet optimistisk kalder et "dreamteam".

I Lejre siger Venstre farvel til en tidligere borgmesterkandidat Line Holm Jacobsen, der stopper efter to perioder i Lejre, der i hendes tid har haft SF- og S-borgmester. Hun fortæller til sn.dk, at hun finder det "drænende" at sidde i opposition på ottende år.

- Det kræver et kæmpe benarbejde, hvis man for alvor skal være med til at sætte dagsordenen - blandt andet fordi man ikke kan trække på administrationen i nær samme grad som flertalsgruppen. Man skal stort set selv skabe alle sager fra bunden.

Tina Mandrup er ved KV21 ny V-spids ogen af dem, der kommer op imod Carsten Rasmussen (S), der i 2016 overtog som borgmester efter Mette Touborg (SF). 

I Lemvig er Venstre, der her har haft borgmesterposten med Erik Flyvholm siddende siden 2007, gået i valgforbund med LA, oplyser Folkebladet Lemvig. Ved KV17 var de to partier også i valgforbund med K. Det gav 12 pladser til V, en enkelt plads til K og ingen til LA.

Kurt Anker Jensen har skiftet fra at være spids for LA til at være med på Venstres liste og siger til avisen:

- Det har meget at gøre med, at i Liberal Alliance stod man meget alene, fordi vi ikke var så mange. Nu er jeg blevet medlem af et stort parti med et partiapparat. Der er flere sammenhænge at være med i, og der er flere medlemmer at tale med om tingene. Man er en del af noget større, og det passer mig fint. Det giver mere indflydelse, end når man står meget alene i et lille parti.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/blot-n-fra-v-byraadsgruppe-genopstiller

GDPR