BILLUND: Muligheden for, at borgerne kan stille spørgsmål efter byrådsmøder, er nu afskaffet i Billund Kommune. Det blev besluttet på et byrådsmøde i sidste uge.
Ændringsforeslaget, som politikerne blev præsenteret for, lød på, at i stedet for spørgetid i byrådssalen, får byrådet nu såkaldt træffetid på rådhuset.
Ifølge byrådsreferatet skal forslaget give mulighed for borgerne at spørge ind til de konkrete sager, som optager den enkelte eller grupper af borgere. Træffetiden går ud på, at borgmester og udvalgsformænd mødes på et fast tidspunkt hver måned og har en times spørgetid med borgerne.
Spørgetiden har ofte givet debat og frustrationer hos borgerne, da man ikke kan spørge ind til de sager, som er på den aktuelle byrådsdagsorden, fremgår det af referatet. Disse punkter er nemlig behandlet, når man sidst i mødet kommer til spørgetid.
Det nye initiativ med træffetid i stedet for spørgetid, møder dog ikke stor begejstring fra Radikale Venstre og Borgerlisten.
'Skamplet på nærdemokrati'
Ifølge de to partier, går forslaget imod byrådets nye udvalgsstruktur, hvor man egentlig ville forsøge netop at gøre borgerne til centrum.
- Det er positivt, at borgerne kommer tidligere ind i processen og vigtigt, at borgernes input blive ført til referat til de enkelte fagudvalg. Men det havde ikke været nødvendigt at skære spørgetiden væk, sagde Mads Helbo (R) siger han til JydskeVestkysten.
Ole Marcussen (Borgerlisten) argumenterede, som han har gjort det i fire år, for, at man udvider spørgetiden, skriver avisen. Der var dog hverken stemning for hans eller Mads Helbo ændringsforslag. De blev begge blev nedstemt.
Reglerne om spørgetiden blev vedtaget af sammenlægningsudvalget i 2006 og trådte i kraft med kommunesammenlægningen i 2007. Spørgetiden har dog været til debat bl.a. ved KV13, men dengang var der ikke flertal for at ændre reglerne.
Forslaget om træffetiden blev vedtaget med et flertal på 21, hvor de to fra Borgerlisten og Radikale Venstre stemte imod. Den første træffetid kommer til at foregå i april.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.