dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Billund bedst i kommunernes årlige jobcenterindblik

I Stars årlige benchmarkanalyse vurderes kommunernes beskæftigelsesindsats, ift. hvor mange der modtager offentlig forsørgelse kontra hvor mange der forventes at modtage ydelserne.
5. APR 2024 7.15

Billund, Ballerup og Solrød var de kommuner, der i 2023 havde færrest antal personer på offentlig forsørgelse, i forhold til hvad man kan forvente ud fra deres rammevilkår. Det viser den seneste benchmarkanalyse foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering (STAR).

To gange årligt laver STAR en analyse, der - for en etårig periode - viser, hvor stor en andel af kommunernes borgere, der er på A-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. Den baserer sig på hver enkelt kommunes rammevilkår, der består af 300 variabler, som bl.a. dækker sammensætningen af borgere og det lokale arbejdsmarked. 

På den måde kan kommunerne bedre sammenlignes i forhold til deres rammevilkår, og dermed hvor stor en andel af deres befolkning der forventes at være på offentlig forsørgelse.

De danske højdespringere

Billund og Ballerup er for andet år i træk de to kommuner, der klarer sig bedst i forhold til deres beregnede rammevilkår. Billund Kommune havde 130 færre modtagere af offentlig forsørgelse i 2023, end hvad der var forventet, og Ballerup Kommune havde 220 færre end forventet. 

Billund Kommune skriver i en pressemeddelse, at den høje beskæftigelse i runde tal giver en årlig besparelse på 15 til 20 mio. kr., i forhold til hvis de 130 borgere var på offentlig forsørgelse. 

Hvis du er interesseret i at se, hvordan din kommune klarer sig mht. resultatmålene for beskæftigelse, kan det findes i STARs jobcenterindblik. I samme værktøj kan man se, hvordan kommunerne lever op til kravet om et aktivt beskæftigelsestilbud samt afholdelsen af de fire lovpligtige samtaler. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/billund-bedst-i-kommunernes-aarlige-jobcenterindblik

GDPR