Bestseller udskyder plan om kæmpetårn

KORT NYT28. JAN 2020 8.20

IKAST-BRANDE: Planerne om at bygge Vesteuropas højeste bygning på 320 meter i Brande er sat på pause. Det oplyser virksomheden bag planen, Bestseller, ifølge erhvervsmediet Finans.dk.

- Lige nu har vi trykket pause, men vi har ikke trykket stop, hedder det i en udtalelse fra projektleder Anders Krogh til det lokale medie brande.dk.

Bestseller sendte kort før nytår en ansøgning om byggetilladelse til Ikast-Brande Kommune og fik den tidligere i januar, men projektet vil først blive realiseret, når tiden er moden, lyder det fra projektlederen. Byrådet i Ikast-Brande Kommune vedtog i marts 2019 en lokalplan, som baner vejen for projektet. Ud over højhuset rummer planen en ny bydel med gågade, butikker, boliger, hotel, restauranter og uddannelsesinstitution.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt