Beskæftigelsen faldt i juli efter 17 måneders stigning
Efter 17 måneder med stigende beskæftigelse faldt antallet af lønmodtagere i juli. Det dækker dog hovedsageligt over, at der er blevet færre offentligt ansatte, viser Danmarks Statistiks tal. (Arkivfoto)
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Beskæftigelsen faldt i juli efter 17 måneders stigning

Et fald på 5.000 offentlige ansatte står primært bag faldet i beskæftigelsen.
23. SEP 2022 10.22

Efter 17 måneder med et stigende antal lønmodtagere i Danmark, var det slut i juli. Her faldt beskæftigelsen med 5.000 personer. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik fredag.

Faldet kommer efter længere tid med løbende nye rekorder over antallet af beskæftigede personer i Danmark. Alene fra januar 2021 til juni 2022 var næsten 200.000 flere kommet i arbejde.

Den stærke beskæftigelse bliver ofte af økonomer fremhævet som en af dansk økonomis styrker. I juli var 2.953.000 personer i beskæftigelse.

Ifølge Danmarks Statistik svarer faldet på de 5.000 i juli stort set en-til-en til et fald på 5.000 ansatte i den sektor, der kaldes "offentlig forvaltning og service."

- Vi står i en kritisk situation, hvor vi i den grad har brug for dygtige medarbejdere og arbejdsgiverne skriger på arbejdskraft – både i det private og det offentlige. Det er i den grad en chance for at få seniorer og folk på kanten af arbejdsmarkedet med, der brænder for at komme i job. Vi har også åbnet diskussionen om, hvordan vi kan blive endnu bedre til at rekruttere og fastholde medarbejdere – og vi vil gerne gøre endnu mere, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Er jobfesten ovre?

Antallet lønmodtagere i "virksomheder og organisationer" var stabilt fra juni til juli. Selv om tallene alene ikke tænder nogen alarmklokker, kan de meget vel blive symbolske for, at jobfesten efter coronakrisen nåede sin ende hen over sommeren ifølge Nykredits cheføkonom, Palle Sørensen.

- Den her højkonjunktur på baggrund af coronakrisen ser ud til at være ovre. Det går ikke lige så hurtigt fremad derude i øjeblikket, siger han.

- Og så begynder vi at være belastet af den her energikrise, der er kommet til Danmark og Europa i særdeleshed.

I stedet er det nu et nyt tema, der er vokset frem siden slutningen af sidste år og i løbet af 2022, som er den dominerende faktor i dansk og europæisk økonomi ifølge Palle Sørensen, nemlig Energipriserne.

- Vi tror, at energikrisen bliver den trendsættende begivenhed de kommende måneder: Hvor meget skal borgerne skrue ned for privatforbruget for at betale de her rekordhøje energiregninger, der dumper ind i postkassen, siger han.

Danmarks Statistiks tal for antallet af beskæftigede er korrigeret, så de tager højde for vanlige sæsonudsving.

- Selvom det går så godt med beskæftigelsen herhjemme, så mærker alle konsekvensen af de stigende forbrugerpriser. Det er noget, der påvirker alle danske hjem og virksomheder, siger Peter Hummelgaard. 

/ritzau/