dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Beredskabs-besparelse på 50 mio. kr. på vej

Brandvæsener i 16 kommuner analyseres op til Finanslovsaftalen i efteråret
KORT NYT
30. APR 2012 15.17

Når politikerne til efteråret indgår en ny aftale om redningsberedskabet, så er der lagt op til, at det samlede beredskab vil blive pålagt en besparelse på mindst 50 mio. kr., skriver Beredskabsinfo.

Arbejdet med at finde besparelserne startede for alvor i sidste uge, hvor et konsulentfirma indledte en større undersøgelse af 16 udvalgte brandvæsener.

Regeringen, V, DF og K indgik i oktober en et-årig aftale, hvor Beredskabsstyrelsen blev pålagt nye besparelser. Finansministeriet har sammen med Forsvarsministeriet ansvaret for budgetanalysen, som skal kortlægge beredskabets organisering, dimensionering og opgavefordelingen mellem stat og kommuner. Analysen skal desuden omfatte beredskabets ressourceforbrug, omkostninger og sammenhængen mellem aktiviteter og ressourcer.

Når analysen har kortlagt beredskabet, skal den komme med bud på, hvor der er størst mulighed for at effektivisere. Deloitte skal lave analysen - og den skal i løbet af efteråret kunne forelægges for regeringens økonomiudvalg.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/beredskabs-besparelse-paa-50-mio-kr-paa-vej

GDPR