Et nyt redskab fra staten gør det synligt for alle, hvor gode kommunerne er til at administrere sygedagpenge
Hvem er nummer sjok og hvem klarer sig bedst, når det gælder om at holde udgifterne til sygedagpenge nede?
Det står fra i dag højt og tydeligt at læse på internettet.
Kommuner, interesserede borgere, journalister og alle andre nu gå ind og klikke sig rundt på et nyt redskab - www.jobindsats.dk - som staten i dag lancerer på nettet.
Det nye redskab er det første benchmarking-redskab, hvor kommunerne bliver rangordnet med navns nævnelse, og hvor de kan gå ind og sammenligne sig selv ud fra en række forskellige kriterier. Der vil senere blive lanceret ligenende redskaber på andre områder som f.eks. kontanthjælp, beskæftigelsesindsats osv.
Slut med at gemme sig
- Som en konsekvens af strukturreformen må kommunerne indstille sig på at blive kigget i kortene. Det er alfa og omega, at vi får resultaterne frem i lyset. Vi skal vide, hvem der gør det godt, og hvem der gør det skidt. Det skal være slut med at kunne gemme sig bag dårlige undskyldninger, sagde Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) på et pressemøde i dag.
Tallene i jobindsats.dk handler om udgifter til sygedagpenge. Udgifterne stiger år efter år. I 2003 lød de samlede udgifter til sygedagpenge på 32 milliarder kroner. Heraf var arbejdsgivernes udgift 10 milliarder.
Trundholm bruger flest penge
Der er imidlertid markante forskelle på, hvor meget sygedagpengeudgifterne belaster skatteyderne i de forskellige kommuner.
Ugifterne til sygedagpenge pr. person i kommunens arbejdsstyrke svarer i nogle kommuner (f.eks.Korsør, Aulum-Haderup og Lyngby-Taarbæk) i 2003 til omkring 1000 kr., mens andre kommuner (f.eks. Fredericia og Løgstør) bruger omkring det tredobbelte. Søllerød i Nordsjælland ligger øverst på listen med kun 797 kr. pr. person, mens Trundholm på Vestsjælland ligger i bund med 2989 kr. pr. person i arbejdsstyrken.
Mere retfærdig
Denne rangordning af samtlige kommuners udgifter beskriver forbruget i rene tal.
Men det nye redskab giver også kommunerne mulighed for at gå ind og sammenligne sig med udvalgte kommuner, hvor der tages højde for en række kriterier, der gør sammenligningen mere relevant - og måske retfærdig - end den nøgne sammenligning i kroner og ører.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.