'Bekymring' for ytringsfrihed, men uenighed om behov for lov eller ej

Det er 'bekymrende', at offentligt ansatte i praksis stadig omfatter deres ytringsfrihed med 'stor usikkerhed og utryghed', mener Ytringsfrihedskommissionen, der forleden offentliggjorde sine konklusioner.

Det er ellers adskillige gange slået fast, at offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed, også hvad angår kritik af eget arbejdsområde, konstaterer kommissionen.

Den peger dog også på de offentligt ansatte selv som bærere af 'en tavshedskultur, som synes at have bredt sig blandt nogle grupper'. Til gengæld glæder den sig over det fortsatte fokus på området, der blandt andet kommer til udtryk i 'forståelsespapiret' mellem regeringen og dens støttepartier.

Heri hedder det, at regeringen vil arbejde for at fremme ytringsfriheden for offentligt ansatte, så der ikke opstår 'frygt for direkte eller indirekte negative reaktioner fra ledelsen', blandt andet ved at indskærpe dette overfor offentlige ledere og ved at informere offentligt ansatte om mulighederne for at bruge deres ytringsfrihed.

Lov eller ej

Om det er nok, er der gengæld ikke enighed om i Ytringsfrihedskommissionen.

Seks af kommissionens medlemmer slår til lyd for at 'det overvejes' at gøre reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed til lov. Flertallet kalder det 'et vigtigt og værdifuldt signal til de ansatte om, at de har politisk opbakning til at gøre brug af deres ytringsfrihed' og en lov vil også kunne give 'en tiltrængt og mere overskuelig indgang til de relevante regler, praksis og vejledning om det nærmere indhold af ytringsfriheden'.

Men en lov er der ikke grundlag for, mener modsat fire andre af kommissionens medlemmer, herunder dens formand, tidligere nationalbankdirektør Nils Bernstein. Mindretallet påpeger, at det ikke er juraen, der er problemet eller årsag til, at offentligt ansatte afstår fra at ytre sig.

De nævner i stedet 'identifikation med arbejdspladsen, fejlopfattelse af loyalitetspligten, frygt for at skabe et dårligt arbejdsklima samt frygt for karrieremæssige konsekvenser' som årsager og konstaterer, at dette 'i ringe grad lader sig afhjælpe ved en lovfæstelse af de gældende regler'. I stedet er det en holdningsmæssig ændring der skal til - både blandt de ansatte og i ledelsen, lyder det fra mindretallet.

Se Ytringsfrihedskommissionens betænkning del 1 og del 2 samt undersøgelsen Ytringsfrihed i Danmark med bilag 1 og bilag 2.