Bedre overblik - my foot

Af forbundsformand Bettina Post


'Al offentlig styring og regulering, som ikke er absolut nødvendig, skal afvikles.'

Sådan sagde Poul Schlüter ved Folketingets åbning i 1988. Mange har sagt det siden - ingen nævnt, ingen glemt. Ikke desto mindre modtager vi på det sociale område fortsat en lind strøm af høringer af forbløffende bureaukratisk tilsnit.

Nogle af dem udsendes fra 'Domænebestyrelsen for Social Service og Omsorg' som led i den 'Fællesoffentlige Strategi for digitalisering af det sociale område'. Høringerne består i lister med ord, som knytter sig til forskellige dele af det sociale arbejde. Seneste skud på stammen var en høring af begreber på handicapområdet, som i forbindelse med DHUV-projektet 'skal etablere et samlet fagsystem til it-understøttelse og procesoptimering af den kommunale sagsbehandling'.

DHUV står for Digitalisering på Handicap og Udsatte Voksne området, og det højere formål er 'at sikre en systematisk og helhedsorienteret afdækning af borgerens samlede behov og identifikation af den relevante indsats'. Det forklares endvidere, at projektet 'vil lette kommunikationen på tværs af forvaltningsområder og give bedre overblik over borgerens sag'. Bedre overblik my foot.

Vi beriges med tre forskellige lister, og en af dem starter med at definere ordet 'pris' som: 'pengebeløb som noget koster'. Vigtigt! Listen med 'udredningsbegreber' løfter os til nye højder med f.eks. definitionen af 'spise' som lyder: 'Handling af sammensat karakter i forbindelse med indtagelse af føde, som er serveret for en, herunder at få maden op til munden og spise på en kulturelt accepteret måde'.

'Toiletbesøg' er angiveligt: 'En handling, der består i at planlægge og udføre toiletbesøg til udskillelse af affaldsprodukter og efterfølgende rengøring'.

Hvordan søren spiser man på en 'kulturelt accepteret måde'? Og er jeg den eneste, som ikke planlægger mine toiletbesøg? Og når jeg nu ikke gør det, er de så slet ikke toiletbesøg? Og kan vi håbe på, at den 'efterfølgende rengøring' skal forstås som en opfordring til herrerne om at fjerne strint på kummekanten efter endt gerning?

Den sidste liste provokerer ved at gøre 'social indsats' synonym med 'socialfaglig indsats' og definere begge dele som: 'indsats, der består af en eller flere ydelser, som leveres af et eller flere tilbud'. Så bliver det ikke mere distanceret fra det komplekse, relationsbaserede, socialfaglige arbejde, som er socialrådgivernes kerneydelse.

Og her rammer vi lige ned i hjertet af min anke over hele denne besynderlige øvelse. For den er absolut ikke efterspurgt i den praktiske opgaveløsning, og vil på ingen måde hverken lette kommunikationen eller sikre et bedre afdækning af, hvilke behov der skal opfyldes.

Det helt fantastiske ved at arbejde med mennesker er jo netop, at vi kan tale sammen. Både på tværs af faggrupper og med de mennesker, som har brug for vores indsats. Der er ikke brug for, at Servicestyrelsens begrebskonsulenter, sætter alle vores ord op i lange lister med komiske og distancerende definitioner. Og det værste er næsten, at det vel ikke stopper her? På et eller andet tidspunkt bliver listerne også sendt ud til kommunerne, som så skal bruge de i forvejen sparsomme hænder på at implementere dem i den daglige opgaveløsning. Hjælp!

Helt mærkeligt er det, at ansvaret for dette besynderlige projekt kan deles nogenlunde ligeligt mellem KL, Social- og Finansministeriet, som samtidig i dén grad står i spidsen for et krav om effektiviseringer af den kommunale administration. I mine øjne er der ikke et eneste sagligt argument for ikke at nedlægge hele projektet, som kort og præcist kan defineres som 'helt overflødig skrivebordsøvelse'.


Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, bragt i Politiken den 3. februar 2011.