Banedanmarks adm. direktør siger op efter små fire år

KORT NYT3. DEC 2019 13.12

Banedanmark skal ud og finde en ny adm. direktør. Den nuværende, Per Jacobsen, har sagt op, skriver Banedanmark i en pressemeddelelse. Direktørskiftet kommer midt i flere projekter, blandt andet med elektrificering af flere strækninger og indkøring af nyt signalsystem til på S-togene i København.

Per Jacobsen har været direktør for Banedanmark siden 2016 og kalder selv sin opsigelse 'helt udramatisk'. Han nævner dog også, at 'det er en kompleks opgave at skabe en ny jernbane, samtidig med at vi dag og nat skal holde trafikken kørende. Jernbanen er mange steder nedslidt, og opgaven bliver ikke lettere af, at flere af leverandørerne på jernbanen typisk har vanskeligt ved at levere det, de lover,' skriver han i en pressemeddelelse.

Transportministeriets departementschef Jacob Heinsen erklærer sig 'ærgerlig' over direktørens farvel. Per Jacobsen bliver på posten, indtil ministeriet har fundet en afløser.

Ritzau / mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt