BALLERUP: Budgettet for 2016 er på plads i Ballerup Byråd, hvor borgmesterpartiet Socialdemokraterne med 15 mandater har absolut flertal. Venstre med fem mandater er også med i budgetforliget, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og De Konservative med tilsammen andre fem mandater står udenfor.
Budgetforliget rummer en besparelse på 55 mio. kr. i 2016, og selv om fokus har været på at opretholde den nære service, så vil besparelserne kunne mærkes, erkender flertallet. Men der er også nye tiltag, blandt andet skal der årligt bruges 7,5 mio. kr. på 16 nye akutpladser, så borgerne ikke behøver ligge på sygehus længere tid end højst nødvendigt, men kan tages hjem, så snart de er færdigbehandlede.
På anlægssiden er der blandt andet afsat 66 mio. kr. i en ny daginstitution og 48 mio. kr. til bedre indeklima på skolerne.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.