En lovændring sikrer, at kommuner med asylcentre ikke længere belastes uforholdsmæssigt, hvis asylbørn bliver anbragt uden for centrene. Og det vækker tilfredshed i blandt andet Dragør og Gribskov Kommuner. Her glæder man sig over, at udgifterne nu bliver mere hensigtsmæssigt fordelt, skriver magasinet NYIDANMARK fra Integrationsministeriet.
Nogle gange bliver asylbørn af sociale årsager anbragt, allerede mens deres asylsag behandles. Det har tidligere medført en uforholdsmæssigt stor udgift for de kommuner, der huser asylcentre. Nu ændres disse regler som en del af det serviceeftersyn af integrationsloven og andre love, der blev vedtaget i maj.
Med de nye regler overtager den kommune, som barnet bliver boligplaceret i, ansvaret - både for barnet og eventuelle udgifter til anbringelse - når barnet får opholdstilladelse.
Dermed har kommuner med asylcentre kun sociale forpligtelser for barnet, mens dets asylsag er under behandling - og her bliver udgifterne refunderet af Udlændingeservice.
Har båret en stor byrde
For Dragør Kommune medfører de nye regler en besparelse på halvanden million kroner årligt plus udgifter til administration og sagsbehandling. Så meget har det nemlig tidligere kostet kommunen, at tre børn fra Center Kongelunden, der er et specialcenter for særligt udsatte asylfamilier, af sociale hensyn har været anbragt uden for centret i institutioner eller plejefamilier.
Lovændringen glæder Pia Eriksen, der er afdelingschef for Social Service i Dragør Kommune:
- Vi er en lille kommune, som har skullet bære en stor byrde. Lige nu har vi tre børn fra Kongelunden, der er anbragt - ud af 22 anbringelsessager i kommunen generelt. Og det er samtidig tunge anbringelsessager, hvor børnene kommer fra meget dysfunktionelle og traumatiserede familier.
Ifølge de gamle regler stod Dragør Kommune med det økonomiske ansvar for anbringelsen - også efter barnet fik opholdstilladelse, ligegyldig hvilken kommune barnet blev boligplaceret i. Det skyldtes retssikkerhedslovens regler om, at kommuner ikke skal kunne sende regningen for anbragte børn videre til andre kommuner ved at få familierne til at flytte. Men netop for kommuner med asylcentre har dette ført til uforholdsmæssigt store udgifter.
Og Dragør Kommune har endda været 'heldig', slår Pia Eriksen fast: For i de år, hvor de gamle regler var gældende, var der i kommunen ikke mange anbringelsessager med asylbørn:
- Men lige nu har vi en anbringelsessag med en familie med mange børn, og hvis de bliver anbragt under de gamle regler, så bliver det meget dyrt for Dragør Kommune. Et anbragt barn koster nemlig nemt kommunen en halv million om året, siger hun.
Mere logisk fordeling
Også i Gribskov Kommune glæder man sig over den nye lov. Her huser man Asylcenter Gribskov, som er et særligt modtagecenter for uledsagede mindreårige asylansøgere.
Og her har man også oplevet byrden i forbindelse med anbringelsessager - også selvom anbringelsesudgifterne til uledsagede børn er blevet refunderet af Udlændingeservice, forklarer Lars Boe Wille, der er integrationskonsulent i den nordsjællandske kommune.
Han finder det uhensigtsmæssigt, at kommuner tidligere fik boligplaceret anbragte børn, som de aldrig så noget til - og samtidig modtog 7.500 kr. i månedligt tilskud fra Udlændingeservice for at modtage et uledsaget flygtningebarn efter reglerne om boligplacering.
- Især ikke, når det samtidig var os i Gribskov, der stod for al administrationen og eventuelle fortsatte anbringelsesudgifter, når barnet var fyldt 18 år. Men med de nye regler er der en langt mere logisk fordeling af udgifterne. Her bliver det i stedet samme kommune, der officielt er bopæl for barnet og samtidig betaler regningen for anbringelsen, siger Lars Boe Wille.
Nye regler for fordeling af udgifter
Gamle regler: Når et asylbarn blev anbragt i familiepleje eller institution uden for centret, mens dets asylsag var under behandling, var den kommune, der huser asylcentret, økonomisk ansvarlig for udgifterne i forbindelse med anbringelsen - også efter at barnet fik opholdstilladelse og blev boligplaceret i en anden kommune.
Nye regler: Når et barn får opholdstilladelse i Danmark, bliver det af Udlændingeservice visiteret til boligplacering i en bestemt kommune. Denne kommune bliver - med den nye lovgivning - økonomisk ansvarlig for barnet, også hvis barnet er blevet anbragt uden for hjemmet, mens barnet boede i asylcenterkommunen.
Mulighed for refusion: Udlændingeservice vil fortsat refundere de fulde udgifter til anbringelsen, så længe et barns asylsag bliver behandlet.
Når barnet får opholdstilladelse og boligplaceres, vil der også fortsat være mulighed for fuld refusion fra staten i forbindelse med støtteforanstaltninger over for uledsagede mindreårige og for personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter serviceloven.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
