Assens skifter syv lederjob ud med seks chefstillinger

KORT NYT14. MAJ 2022 12.15

ASSENS: Sidst på måneden opslår Assens Kommune seks nye chefstillinger, og samtidig nedlægges syv afdelingslederstillinger. Dermed skal de nuværende ledere for bl.a. ældre, sygepleje, børn og unge samt skoler og dagtilbud til at skrive ansøgninger, hvis de vil beholde et lederjob, skriver Fyens Stiftstidende.

Kommunaldirektør Finn G. Johansen begrunder ændringen med, at det er led i en større omorganisering, hvor man tidligere har afskaffet vicedirektørposter og delt velfærdsområdet i to. Desuden er de nuværende afdelingsledere ifølge kommunaldirektøren ikke oppe på samme lederniveau som kolleger i mange andre kommuner, og man får nu en mere "klassisk" lederstruktur.

Medarbejderne bakker op om de planlagte ændringer, siger næstformanden i hoved-MED, Reila Frost, til avisen.

ak