Arne-pension lider nyt knæk: 6800 personer ventes på den i 2030

Det socialdemokratiske prestigeprojekt med en ret til tidlig pension - ofte omtalt som Arne-pensionen - fortsætter med at ramme forbi forventningerne. For langt færre ventes nu at benytte ordningen i 2030 i forhold til tidligere skøn.

I en ny fremskrivning offentliggjort mandag lyder forventningen fra Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet, at der i 2030 vil være 6800 modtagere af Arne-pensionen opgjort i helårspersoner.

Det er et markant fald i forhold til seneste fremskrivning fra februar, hvor forventningen lød på 13.100 personer.

Da den politiske aftale om ret til tidlig pension blev indgået i 2020, blev det estimeret, at 16.500 personer ville være på Arne-pensionen i 2030. Dermed er forventningerne blevet justeret ned med i alt tæt på 60 procent nu.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der har ansvaret for retten til tidlig pension, kalder det "en bunden opgave" for hende, at Arne-pensionen "forbliver en relevant ordning". Men hun vil ikke sætte tal på, hvor langt tallet skal ned, før ordningen ikke længere er relevant.

- Jeg mener, at den er relevant i dag. Jeg mener også, at vi har en bunden opgave i at sikre, at den er relevant i fremtiden.

- Og vi tager ikke let på, hvis de her tal bliver for lave. For så betyder det, at vi ikke har løst opgaven med at sørge for, at ordningen bidrager til, at vores samlede pensionssystem afspejler de forskellige arbejds- og seniorliv, som vi har, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Afviser at fremrykke eftersyn af ordningen

Spørgsmål: Hvornår bliver tallene for lave?

- Det har jeg ikke et endegyldigt svar på. Det kommer også meget an på, hvad det er, der ligger bag. Er det, fordi folk ikke finder den attraktiv, eller fordi de synes, at det er mere attraktivt og dermed også muligt for dem at blive ved med at arbejde? Eller er det en helt tredje vej?

- Det kræver, at vi får kigget ind bag om tallene og får evalueret, som det hele tiden har været planen.

I aftaleteksten fra 2020 fremgår det, at retten til tidlig pension skal igennem et "politisk serviceeftersyn" senest i 2030. Ane Halsboe-Jørgensen ser dog ikke den nye fremskrivning som en anledning til nødvendigvis at fremrykke det eftersyn.

Spørgsmål: Kan du komme nærmere, hvornår du har tænkt dig at lave det her eftersyn?

- Vi har lagt op til, at vi har en grundlæggende samlet diskussion af vores pensionssystem frem mod 2030, og der indgår det her også.

Når de to ministerier skønner, at 6800 personer vil benytte Arne-pensionen i 2030, er det ud af en gruppe på 31.200 personer, der skønnes at være berettigede til pensionsordningen.

Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen er det også et relevant tal, da det gør, at "dem med de længste og ofte hårdeste arbejdsliv har tryghed i maven og ved, at det er en beslutning, de selv kan træffe, fordi de har retten til at trække sig tilbage lidt tidligere".

I 2024 modtog 12.500 personer en Arne-pension. Forventningen var oprindelig 32.300 ifølge fremskrivningen fra de to ministerier.

Arne-pensionen giver i 2025 en månedlig ydelse på 14.976 kroner om måneden før skat. Det er muligt at modtage Arne-pension i mellem et og tre år, alt efter hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, når man runder 61 år.

/ritzau/