Antallet af coronaindlagte falder med seks personer

Seneste daglige opdatering viser et stadigt faldende antal indlagte med coronavirus.
10. JUN 2020 5.55
TEMA: Corona

Den daglige opdatering fra Statens Serum Institut om udviklingen i udbruddet af coronavirus i Danmark, viser ingen nye dødsfald tirsdag. Samtidig er antallet af personer, der er indlagt med coronavirus faldet med seks personer til 73.

Dermed fortsætter tendensen med et faldende antal indlagte siden starten af april. Af de indlagte befinder 15 sig ifølge opdateringen tirsdag sig på en intensiv afdeling. Af dem er fem personer i respirator

Det er også færre, end det har været tidligere. For en uge side lå 21 patienter med coronavirus indlagt på intensive afdelinger, mens 11 var i respirator.

Smitte mest i hovedstadsområdet

Ifølge professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet Jens Lundgren bekræfter tallene en positiv udvikling i Danmark

- Udviklingen er stabil og med faldende indikatorer for fortsat smittespredning. Smittespredning ses primært i hovedstadsområdet de seneste syv dage, lyder hans vurdering.

Han bider samtidig mærke i, at der igen tirsdag er noteret et højt antal test, men få positive prøvesvar og få nye indlæggelser.

- Således er smittetrykket fortsat under én, og uden at der er der er tegn til begyndende acceleration af smittespredning, lyder det fra professoren.

Derfor står Danmark også godt rustet ved indgangen til genåbningens fase 3, som er aftalt af Folketingets partier. Mandag åbnede blandt andet svømmehaller og fitnesscentre.

- Vi har en høj testkapacitet, så det er fortsat vigtigt, at personer, der dels har symptomer, der muligvis skyldes coronavirus lader sig teste, ligesom personer i tæt kontakt med kendt smittede (personer, red.) ligeledes lader sig teste fire og otte dage efter udsættelse for smitte, siger Jens Lundgren.

Da der var flest indlagte, var der 535 indlagte i Danmark med coronavirus. Dagen efter lå 138 patienter indlagt på intensiv afdeling tilknyttet en respirator.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt