Antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser er i tredje kvartal faldet til 100.300. Det er et fald på 3.700. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Det er det laveste niveau af kontanthjælpsmodtagere, siden man begyndte at lave statistik på området i januar 2007.
Fra august til september i år faldt antallet af kontanthjælpsmodtagere med 1.500, hvilket svarer til et fald på 1,4 pct.
I august 2015 toppede antallet af kontanthjælpsmodtagere med 175.100. Efterfølgende er det med få afbrud faldet frem til og med september.
Sidste gang, man så et afbrud i faldet, var i foråret 2020. Her så man, at antallet steg med 6.500 fra februar til maj, hvorefter det er faldet. Det afbrud skyldtes covid-19 ifølge Danmarks Statistik.
Det førnævnte fald fra august til september var nogenlunde lige fordelt mellem køn.
Antallet af mandlige kontanthjælpsmodtagere faldt med 1,7 pct., og for kvinderne var der 1,1 pct.
Tallene fra Danmarks Statistik er korrigeret for normale sæsonudsving.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.