dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ansøgninger om byggetilladelser fyldt med fejl

Mere end halvdelen af alle bygge-ansøgninger er mangelfulde
8. FEB 2008 6.47
En undersøgelse foretaget af Konstruktørforeningen viser, at det står mere end skidt til med kvaliteten i de byggesags-ansøgninger, som de projekterende afleverer i kommunerne. Op mod 70 procent af ansøgningerne er mangelfulde.

Hos kommunerne vurderer man, at de dårlige byggeansøgninger skyldes, at ansøgerne indsender halvfærdige projekter. Der kan f.eks. mangle beregninger på bærende konstruktioner. Den type mangler kan have sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis de skyldes, at beregningerne ikke er foretaget eller er mangelfulde.

- Det er skræmmende resultater. Især fordi et nyt lovforslag lægger op til, at netop enfamiliehuse ikke længere skal igennem en teknisk byggesagsbehandling i kommunerne. Fremover er der ingen, der fanger det, hvis et typehusfirma har ’glemt’ en beregning. Og når først huset er bygget, så er det ofte dyrt at rette en konstruktionsfejl, siger chefkonsulent Jacob Ravn Thomsen fra Konstruktørforeningen.

Konstruktørforeningen vurderer, at det nye lovforslag ikke får konsekvenser fra dag 1. Men på sigt er det nye forslag et spændende samfundseksperiment.
- Vi kommer til at se resultatet om 10 år, når ganske almindelige danskere står med ulovlige eller ligefrem livsfarlige konstruktioner i husene og måske oven i købet gerne vil sælge dem, siger chefkonsulent Jacob Ravn Thomsen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ansoegninger-om-byggetilladelser-fyldt-med-fejl

GDPR