
Det har været uvist, om dette personalegode ville gå op i røg. Feriehusene i amter og kommuner er nemlig ejet af feriefonde, som ifølge reglerne normalt ikke kan splittes op i nye enheder.
Men nu har Civilstyrelsen og Arbejdsdirektoratet efter et halvt års betænkningstid i et brev til Århus Amt tilkendegivet, at de vil gøre en undtagelse: Som følge af kommunalreformen vil de tillade opsplitning af større feriefonde, når medarbejderne overgår til andre jobfunktioner i regioner, staten og kommuner.
Afgørelsen er principiel og gælder alle amter og kommuner.
For Århus Amt betyder det, at størstedelen - knap 11.000¬ - af amtets nuværende medarbejdere kan stadig få glæde af amtets sommerhuse fra 2007.
De af amtets medarbejdere, som er omfattet af Feriefonden, fordeles fra 2007 med 4.900 til kommunerne, 3.900 til Region Midtjylland og 2.000 til staten.
Der er i alt 27 ferieenheder og for hver cirka 400 amtsansatte overføres en feriebolig.
Århus Amts Feriefond har nærmere bestemt fået tilladelse til at fordele 26 sommerhuse, to lejligheder i København og én autocamper til feriefonde i Region Midtjylland, staten og kommunerne.
Skal modtage mere end 400 medarbejdere
Under forudsætning af at de modtagende myndigheder har en feriefond, vil Århus Kommune få fem sommerhuse. Ny Randers Kommune vil få to sommerhuse, Ny Skanderborg Kommune, Ny Silkeborg Kommune mellem et eller to sommerhuse hver, og Norddjurs Kommune vil få et sommerhus.
De øvrige kommuner får ingen, fordi de modtager færre end 400 medarbejdere fra Århus Amt.
FAKTA
Feriefondenes midler kommer fra medarbejdere som har undladt at hæve deres feriepenge, og hvor det ikke har været muligt for arbejdsgiveren at opspore ejermanden. Staten har fået halvdelen af beløbet i afgift, og den anden halvdel er endt i feriefondene.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.