Dommen skal nærlæses, før anklagemyndigheden beslutter, om sagen mod Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, skal ankes.
Anklager Rasmus Maar Hansen er endnu ikke afklaret. Han må konstatere, at det var en enig domsmandsret, som frifandt Messerschmidt for dokumentfalsk og misbrug af EU-midler i Retten på Frederiksberg.
Messerschmidt er frifundet for anklager om at have vildledt EU-systemet for at få det europæiske parti Meld til at finansiere en EU-konference. En konference, som ifølge anklagemyndigheden ikke fandt sted. Ifølge Messerschmidt faldt den sammen med Dansk Folkepartis sommergruppemøde i august 2015, hvor der blandt andet blev drøftet EU-emner.
Vil nærlæse dom
- Nu skal vi læse dommen og finde ud af, hvad der er op og ned, og finde ud af, hvad der er lagt vægt på, siger Rasmus Maar Hansen efter byrettens afgørelse. Beslutningen vil være resultat af en samlet vurdering, understreger anklageren.
Anklagemyndigheden har en frist på to uger til at beslutte, om sagen skal ankes. Anklager Rasmus Maar Hansen vil ikke afvise, at det kan ende med, at sagen ankes.
- Det er den samlede vurdering af dommen, herunder at det var en enig domsmandsret. Men det er også de ting, de har lagt vægt på, som kommer til at diktere vores afgørelse, siger Rasmus Maar Hansen.
Centralt i sagen stod, om der blev holdt et EU-seminar på partiets sommergruppemøde i Skagen i 2015, som partiet havde fået EU-midler til.
Desuden var Messerschmidt og hans tidligere assistent tiltalt for at have fået en daværende sekretariatschef i partiet til at sætte sin underskrift på en såkaldt kontrakt mellem hotellet i Skagen og Meld.
- Jeg ved ikke, om jeg er overrasket eller ikke overrasket. Vi er klar over, at det her var en mulighed. Sådan er det i straffesager. Det sker af og til, siger Rasmus Maar Hansen.
FAKTA: Se præmisser for frifindelsen her:
*For at kunne dømme Morten Messerschmidt skulle flere betingelser have været opfyldt. For det første skulle retten vurdere, at EU-reglerne for at modtage støtte var overtrådt.
*Dernæst skulle det bevises, at Messerschmidt vildledte EU-systemet til at udbetale og godkende støtten.
*Retten på Frederiksberg siger, at EU-reglerne ikke præcist definerer, hvad et arrangement skal indeholde for at være støtteberettiget. Reglerne fastslår alene, at der ikke må være tale om direkte eller indirekte støtte til nationale partier eller kandidater.
* Retten har vurderet, at Messerschmidt og ledelsen i Dansk Folkeparti allerede i februar 2015 planlagde en EU-aktivitet i forbindelse med sommergruppemødet senere på året.
* Retten lægger desuden vægt på, at der ved sommergruppemødet i august deltog personer, som ikke var relateret til folketingsgruppen, men til partiets repræsentation i EU-Parlamentet.
* Retten har vurderet, at der på sommergruppemødet var debatter med "et europapolitisk indhold i et ikke ubetydeligt omfang".
* Retten lægger vægt på, at begrebet "konference" ikke er præcist defineret, og ved anvendelsen af begrebet i ansøgningen til EU, bliver der ikke sat nogen præcis ramme for, hvad begrebet i den konkrete sammenhæng dækker over.
* Det er i straffesager op til anklagemyndigheden at bevise, at der er sket et brud på loven. Og når det gælder straffeloven skal overtrædelsen desuden være forsætlig.
* Retten vurderer, at Morten Messerschmidt ikke har haft til hensigt at opnå støtte til en aktivitet, som ikke var berettiget.
* Retten vurderer desuden, at Messerschmidt ikke har afgivet urigtige oplysninger til EU med forsæt til at opnå uberettiget støtte eller med forsæt til at undgå et krav om tilbagebetaling
* Morten Messerschmidt og hans tidligere assistent er desuden frifundet i et forhold om dokumentfalsk. Her har et flertal af rettens medlemmer vurderet, at selv om der var tale om en falsk kontrakt, så var dens formål ikke at snyde nogen, og derfor var der ikke tale om dokumentfalsk.
* Rettens øvrige medlemmer har vurderet, at kontrakten godt nok indeholdt forkerte oplysninger, men at der var tale om en fejl, og at den derfor ikke kan anses som et falsk dokument.
Kilder: Retten i Lyngbys dom
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
