dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Borgmestre til minister:
AMU-center i krise truer grøn omstilling

KORT NYT
14. JUN 2022 15.41

ESBJERG / VARDE / FANØ: Borgmestrene i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner har sendt et brev til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) med advarsel om, hvad der kan ske både nationalt og i det sydvestjyske område, hvis AMU-Vest i Esbjerg ikke tilføres øgede ressourcer. Det skriver JydskeVestkysten.

AMU-Vest - med centre i Esbjerg, Kolding, Tønder og Sønderborg - er i krise og har fx i Esbjerg måtte fyre ansatte ad flere omgange. AMU-Vest skal stå for en stor del af omstillingen af arbejdskraft fra blandt andet olie- og gassektoren til offshore-vindsektoren og leverer arbejdskraft til produktion m.m. af havvindmøller. Derudover leveres arbejdskraft til den store planlagte Power2X-produktion i Esbjerg, der skal have en central rolle i den nationale indsats på havenergi-området.

"På denne baggrund er det vitalt, at AMU-Vest sikres tilstrækkelige ressourcer til at kunne levere arbejdskraften, der bliver efterspurgt i forbindelse med den grønne omstilling. Hvis AMU-Vest ikke har ressourcerne til at omstille og efteruddanne den nødvendige arbejdskraft, skal dette ske andre steder, hvoraf det nærmeste AMU-center er i Kolding. Dette, forudser vi, vil være en alvorlig bremse i forhold til at opnå målene om grøn omstilling," skriver ifølge avisen borgmestrene Jesper Frost Rasmussen (V), Esbjerg, Mads Sørensen (V), Varde og Frank Jensen (R), Fanø, i brevet til ministeren.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/amu-center-i-krise-truer-groen-omstilling

GDPR