Alternativets eneste byrådsmedlem i Aarhus skifter til SF

KORT NYT28. JUN 2020 8.43

AARHUS: Alternativet er ikke længere repræsenteret i Aarhus Byråd. Partiets eneste medlem af byrådet, Liv Gro Jensen, forlader partiet og skifter til SF, oplyser SF Aarhus.

- Det gør ondt på mig at sige farvel. Jeg har igen og igen prøvet at rejse mig oven på de velkendte udfordringer i partiet, men særligt de seneste konflikter har gjort, at jeg ikke kan rejse mig igen. Derfor har jeg taget denne meget svære beslutning at melde mig ud, siger Liv Gro Jensen.

Efter at have arbejdet sammen med SF gennem flere år er Liv Gro Jensen kommet frem til, at hun passer godt ind i lige netop det parti. Også hendes førstesuppleant, Sander Jensen, forlader Alternativet til fordel for SF. Liv Gro Jensen fortæller til Århus Stiftstidende, at han vil overtage hendes plads i byrådet, når hun går på barsel i august eller september, fordi hendes kæreste er gravid. Politisk kommer partiskiftet til at betyde, at Socialdemokratiet og SF tilsammen vil kunne mønstre et flertal i byrådet i Aarhus, der har 31 medlemmer.

eo

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev