dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Lige efter weekendens skuddrab var der stille i Pusher Street. Nu er der igen gang i hash-handlen, og Alternativet i Københavns Borgerrepræsentation foreslår, at politikerene patruljerer på Christiania.
Torben Huss, Ritzau Scanpix

Alternativet vil lave politiker-vagtværn på Christiania

Partiet ønsker også en nærpolitistation med mindst 36 betjente. Politiforbundet mener, at det er op til politiet at vurdere, hvad der er brug for.
30. AUG 2023 13.30

KØBENHAVN: Alternativet i København foreslår, at et vagtværn af politikere fra Borgerrepræsentationen skal patruljere på Pusher Street i Christiania.

- Vi skal vise, at vi mener det alvorligt, siger Troels Christian Jakobsen, medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Borgerrepræsentation for Alternativet, til det politiske magasin Valgt i Danmark på 24Syv. Konkret foreslår han, at de folkevalgte på rådhuset en gang om måneden patruljerer på Christiania.

- Min opgave er at være til stede og være en af de personer, banderne helst ikke må slå ihjel. Banderne er ikke dumme. Hvis de begynder at udøve vold derude, mens der er folkevalgte til stede, så ved de godt, at konsekvensen er, at der kommer mere politi, siger Troels Christian Jakobsen.

Derudover ønsker Alternativet en nærpolitistation på Christiania eller tæt ved med mindst 36 betjente fast tilknyttet, for at det har en effekt. Politiforbundets formand, Heino Kegel, vil ikke forholde sig til, om forslaget er en god idé eller ej.

- Man skal overlade det til politiet at lave en politifaglig vurdering af, hvad der er brug for. Om det er en nærstation med 36 mand eller noget andet, det er op til politiet at vurdere, siger han.

Alternativet ønsker desuden en legalisering af cannabis for at komme bandekriminaliteten til livs.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/alternativet-vil-lave-politiker-vagtvaern-paa-christiania

GDPR