
FOLKETINGET: Alternativets hovedbestyrelse har indkaldt leder Josephine Fock til møde efter en række beskyldninger i Information. Det oplyser Jesper Callesen, der er talsperson for hovedbestyrelsen, til TV2.
Indkaldelsen kommer efter en artikel i Information lørdag. Her beskyldte flere anonyme kilder Fock for at have overfuset og ved flere lejligheder have rusket i folk. Det var i perioden 2015-2018, hvor Fock var medlem af Folketinget.
Bestyrelsen skriver, at den tager anklagerne meget alvorligt. Den ser frem til en dialog med Josephine Fock i næste uge. Bestyrelsen håber også på en dialog med de mennesker, der har bidraget til artiklen, så 'vi sammen kan komme videre'.
I Information-artiklen fortalte fire kilder, at de med egne øjne har set Josephine Fock gribe fysisk fat i folk, når hun er blevet vred på dem. En femte kilde tilføjer, at han ikke selv har oplevet Josephine Fock ruske i andre, men at 'hun er fysisk grænseoverskridende'. Josephine Fock har afvist kritikken:
- Jeg er naturligvis dybt berørt over de påstande, som fremføres i artiklen. Jeg har flere gange erkendt, at jeg ikke var den bedste version af mig selv på det tidspunkt på grund af de mange personsager, der var, og det store pres, vi alle var underlagt. Men jeg kan ikke genkende det billede og de situationer, som Information tegner af mig, siger hun til Information og afviser at kommentere de konkrete anklager.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.