KØBENHAVN: 25-årige Christina Olumeko rykker fra nytår ind i Københavns Borgerrepræsentation for Alternativet i stedet for 61-årige Kim Hjerrild. Borgerrepræsentationen har uden bemærkninger godkendt sidstnævntes ansøgning om fritagelse for valg.
Kim Hjerrild blev ellers ved KV21 genvalgt for endnu fire år, men kun fordi Alternativet opstillede på partiliste, således at Kim Hjerrild som nummer to på listen kom ind foran tre andre kandidater med flere personlige stemmer. Ifølge partiet selv en fejl, idet man havde ønsket at opstille sideordnet.
I så fald ville Christina Olumeko med næstflest stemmer efter spidskandidaten Franciska Rosenkilde have været valgt, og sådan bliver det nu også. Kim Hjerrild begrundede sit ønske om fritagelse for valg med arbejdsmæssige forhold, og det godtog Borgerrepræsentationen.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.