dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aftale i Glostrup underskrevet: John Engelhardt fortsætter

For et øjeblik siden underskrev Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti konstitueringsaftalen i Glostrup. John Engelhardt tager et tørn mere som bormester
KORT NYT
22. NOV 2017 20.32

GLOSTRUP: Blækket på papiret var ikke blevet tørt, da TV 2 Lorry for et kort øjeblik siden havde borgmesteren i Glostrup, John Engelhardt fra Venstre i røret.

- I dette øjeblik underskriver vi en konstitueringsaftale. Dem, der er i lokalet, er Dan Kornbek Christiansen fra Konservative, Flemming Ørhem, DF, og mig selv, sagde John Engelhardt.

I den aftale står der, at John Engelhardt fortsætter som borgmester.

- Stemningen er meget god, siger han kortfattet.

Udramatisk forløb - tog hjem for at sove
Selvom 'de lange knives nat' er kendt for intriger og symbolsk knivstikkeri, har forløbet i Glostrup været ganske udramatisk.

- Der er jo blevet skudt fra forskellige sider med tilbud, og mængden af tilbud har floreret i luften. Men mere dramatisk bliver det ikke. Vi har arbejdet så hurtigt, vi kunne, men vi har ikke brugt hele natten. Men det er klart, at når alle andre næsten er færdige, så kan man nemt tro, at der er krise. Men det har det på ingen måde været, fortæller borgmesteren.

Han tilføjer:
- Selv min gamle mor har ringet flere gange for at høre, hvad der foregik, fortæller han grinende.

Et samarbejde, der fungerer
Samarbejdet mellem Dansk Folkeparti og Venstre har stået på i årevis i Glostrup, og derfor er det ingen overraskelse, at netop de to partier har fundet sammen i en konstellation.

Dog er det nyt, at Konservative nu bliver tilføjet til i samarbejdet.

- Vi har fuld tillid til vores nye partner fra Konservative, og vi er sikre på, at vi får et godt samarbejde. Derfor turde også at tage hjem og sove uden at frygte, at vi blev stukket i ryggen, fortæller John Engelhardt til TV 2 Lorry.

I den forgangne byrådsperiode var Glostrup den eneste kommune med en Venstre-borgmester. I denne ombæring har både Socialdemokratiet og Venstre landet syv mandater.

Konservative sniger sig med ind med et mandat. Det er mere end de havde ved sidste valg, og dermed må der være jubel i den konservative lejr. Dermed går Dansk Folkeparti ét mandat ned, og ellers forbliver alt som det plejer.

 

S 7 (7), V 7 (7), DF 2 (3), K 1 (0), SF 1 (1), EL 1 (1)
R, NB, LA og ALT opnåede ikke valg. Se KMD-valgtallene.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aftale-i-glostrup-underskrevet-john-engelhardt-fortsaetter

GDPR