Affaldsgebyr giver administrativt kaos

Af Morten Uhrenholdt

Det nye gebyr, som virksomheder skal betale, er virksomhedernes bidrag til at drive landets genbrugspladser. Regeringen har pålagt kommunerne den utaknemmelige opgave at opkræve gebyret, og har samtidig ladet det være op til den enkelte kommune at fastsætte nærmere regler for, hvordan virksomheder kan slippe for gebyret.

Affaldsbekendthgørelsen rummer nemlig mulighed for, at man kan slippe for gebyret, hvis virksomheden kan dokumentere, at man ikke benytter kommunens genbrugsplads. Men hvilke form for dokumentation der skal foreligge, der op til den enkelte kommune at fastsætte.

Ifølge Kommunernes Landsforening, så er det hver tiende virksomhed, der klager over gebyret. Og i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv oplever man et stigende antal henvendelser om, hvordan virksomhederne kan slippe for gebyret.

- Danmark har 98 kommuner, og der er derfor i princippet mulighed for 98 forskellige ordninger for fritagelse for affaldsgebyret. I nogle kommuner er det nok, at virksomheder udsteder en tro og love-erklæring om, at de ikke benytter de kommunale genbrugspladser. Andre kommuner har den holdning, at alle virksomheder producerer affald og derfor skal betale, medmindre der er en klar dokumentation for at blive undtaget. Men hvornår, der er tale om en klar dokumentation, er op til den enkelte kommune at vurdere, siger Josefine Thrane Sletten, juridisk konsulent i Dansk Erhverv til ErhvervsBladet.

KL har ihærdigt protesteret mod den nye ordning, og skrev i maj måned:

'Bekendtgørelsen fortæller kommunerne, hvordan de fremover skal opkræve affaldsgebyrer fra kommunens virksomheder på baggrund af oplysningerne i det centrale virksomhedsregister (CVR).

CVR-registret er imidlertid slet ikke gearet til den opgave, og landets kommuner har derfor i de seneste måneder spildt oceaner af både tid og penge på at forsøge at leve op til reglerne i den hasteudsendte bekendtgørelse. KL, skønner, at ekstra administration og behandling af klager på grund af de nye regler samlet set vil koste kommunerne cirka 70 millioner kroner.'

KL bruger Hillerød Kommune som et illustrativt eksempel, fordi man her har en klart billede af problemerne.

Kommunen fik omkring 1.000 henvendelser fra virksomheder, hvoraf 392 valgte at indsende en skriftlig klage. Kommunen endte derfor med at bruge 1.500 timer, svarende til en mands arbejde i et helt år, bare på at få besvaret de mange klager. Og det skal vel at mærke ses i forhold til, at man fik 30.000 kroner ind i gebyrer.

Ud af de 392 klager handlede mere end hver fjerde om, at virksomheden var lukket, mens 69 virksomheder var flyttet væk fra kommunen, og flere klagede over, at gebyret var for stort, fordi virksomheden ikke længere havde så mange ansatte.

Sådan var situationen altså midt i maj. Nu rapporterer Dansk Erhverv altså også om store problemer.

Udover KL har også Dansk Industri og Håndværksrådet protesteret over situationen.

I øjeblikket arbejder KL og Miljøstyrelsen på en minivejledning til kommunerne om, hvordan de nye regler skal administreres. Vejledningen ventes dog først at være færdig omkring årsskiftet.