Fem sjællandske kommuner bruger overvågningsudstyr til at opkræve penge for erhvervsaffald. Både gul- og hvidpladebiler bliver fotograferet og registreret, når de benytter genbrugspladser i Kalundborg, Stevns, Lejre, Køge og Roskilde Kommuner, skriver Nordvestnyt.
Metoden overholder registerloven.
- Vi har talt med en række jurister, og der er ingen problemer med løsningen, hvis vi bare sørger for at følge retningslinjerne med hensyn til sletning af oplysningerne, siger Finn Kjær, genbrugschef hos Kara/Noveren, til Nordvestnyt.
Alle nummerpladerne tjekkes hos Det Centrale Register for Motorkøretøjer. Derefter slettes fotos af de private nummerpladser, og virksomhederne får en opkrævning på 150 kroner plus moms.
ka