
KØBENHAVN: Københavns overborgmester Frank Jensen (S) ærgrer sig over nyheden om, at telekoncernen Nokia vil nedlægge sit udviklingscenter i Københavns Sydhavn.
Nokia har i dag annonceret, at koncernen vil nedlægge i alt 4.000 stillinger i Finland, Danmark og Storbritannien.
Udviklingscentret i Sydhavnen har indtil nu været det største af
koncernens kontorer uden for Finland.
- Det er altid meget trist, når virksomheder - både i København og andre steder i landet - må lukke og fyre medarbejdere. Telebranchen er inde i en svær tid i øjeblikket. For lidt over et år siden måtte Ericsson lukke sin udviklingsvirksomhed Diax i Struer, og lukningen
af Nokia i Sydhavnen kan derfor ses som kulminationen på en vanskelig tid for branchen i Danmark. Jeg er meget ked af det på de medarbejderes vegne, som i dag har fået den triste besked, at de må se sig om efter et andet job, siger Frank Jensen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.