dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aarhus vil kvikteste alle medarbejdere i Børn og Unge

KORT NYT
5. MAR 2021 11.12

AARHUS: Aarhus vil ansætte endnu flere podeassistenter, som skal give flere medarbejdere i Børn og Unge nemmere adgang til kviktest. Det tæller bl.a. pædagoger, tandteknikere og dagplejere, oplyser kommunen.

Pædagogernes Bupl har kritiseret den langsomme strategi, efter at de blev lovet kviktest, og muligheden hurtigt blev rullet ud for lærerne. Aarhus vil supplere de 100 podeassistenter, der allerede er ansat, hvis opgave har været at teste medarbejderne på skolerne, hvor 0.-4. klasserne er vendt tilbage. Men med nye retningslinjer er det nu også muligt at tilbyde kviktest til en række andre medarbejdergrupper, som dermed ikke længere er henvist til regionens testcentre.

- Jeg ser med stor fortrøstning på, at vi kommer hurtigt i mål med planlægningen. Sidst havde vi et velsmurt samarbejde med jobcentrene om at finde ledige hænder, og vi fik i løbet af få dage ansat og uddannet medarbejdere til testopgaven. Det handler om tryghed for både børn og voksne og er en højt prioriteret opgave, siger børn og ungerådmand Thomas Medom (SF).

ibs

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aarhus-vil-kvikteste-alle-medarbejdere-i-boern-og-unge

GDPR