dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aarhus tjekker religiøse foreninger for lokaletilskud

KORT NYT
15. AUG 2017 7.43

AARHUS: Aarhus Kommune har fundet frem til godt 50 foreninger, der deler lokaler med eller har lokaler op og ned ad moskeer og kirker, og nu skal en stikprøvekontrol vise, om de har fået lokaletilskud ulovligt, skriver DR Østjylland.

- Det, vi gerne vil sikre os, er, at der ikke er nogen, der får aktivitetsstøtte eller lokaletilskud til noget, der ikke er tilskudsberettiget efter Folkeoplysningsloven. Det vil sige alt, hvad der ikke har noget med folkeoplysning at gøre, men mere har karakter af religiøse udøvelser, fortæller kultur- og borgerservicerådmand Rabih Azad Ahmad (R).

Aarhus Kommune har længe lavet stikprøvekontroller af foreninger, der får lokaletilskud. I 2014 måtte foreningen bag Grimhøjmoskeen for eksempel betale 124.000 kr. tilbage, fordi man blandt andet ikke havde styr på antallet af medlemmer. Men det er nyt, at man nu vælger decideret at fokusere på foreninger, der holder til i eller ved bygninger, hvor der foregår religiøse handlinger, fortæller rådmanden, som mener, at der er flere ting, som kan indikere, om en forening bliver brugt til et andet formål, end den egentlig havde oplyst.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aarhus-tjekker-religiose-foreninger-for-lokaletilskud

GDPR